Sydsjælland & Møn

Det ultimative familieeventyr på Feddet Strand Resort

Én af Danmarks mest populære campingpladser i naturskøn beliggenhed på halvøen Feddet.

Feddet Strand Resort
Foto: Feddet Strand Resort

Overnatning til en hver smag

Den femstjernede campingplads, Feddet Strand Resort, er et sandt paradis for familier, der søger en ferie spækket med eventyr, glade stunder og uforglemmelige minder. Her kommer I tæt på naturen i luksuriøse hytter, hyggelige glampingtelte og sommerhuse eller I jeres egen campingvogn. Uanset hvilken type overnatning du foretrækker på din ferie, finder du det på Feddet Strand Resort. 

Foto: Frame & Work
Feddet strand resort spa
Foto: Mads Tolstrup

 

Dejlig badetemperatur året rundt

Feddet Strand Resort er beliggende direkte ved en af Sydsjællands bedste og mest populære badestrande. Det lave vand indbyder til sandslotte, beach volly og fri vandleg på den store hoppe- og forhindringsbane, som flyder rundt ude i vandet. I de kolde måneder vil både små og store vandhunde elske at flyde rundt i det indendørs vandland med børnepool, fontæner, springvand, legeredskaber og meget mere. Til livsnyderne er vil den opvarmede jacuzzi med dertilhørende panoramasauna helt sikkert være et hit. 

Feddet Strand Resort
Foto: Feddet Strand Resort

Børnenes hits på feddet:

Leg tagfat på de svævende netbaner, tag et slag minigolf eller slip kreativiteten løs i kreaværkstedet. Ungerne løber aldrig tør for noget at tage sig til på Feddet Strand Resort.

Spisesteder for enhver

Melder sulten sig, så er der hjælp at hente. Hvis I trænger til at spise ude og blive opvartet lidt, eller blot vil slippe for madlavningen i vogenen eller hytten, så prøv en af Feddet Strand Resort lækre spisesteder, hvor I også kan få take away. Læs mere her.