De bedste naturoplevelser i Destination Faxe
Destination Faxe byder på skønne naturoplevelser på stribe. Vi har samlet nogle af de dejligste her på siden, og der er noget for hele familien – uanset om man er vandhund eller landkrabbe.
Camp Adventure
Faxe Kalkbrud

Oplev fossilgravning i Faxe Kalkbrud hos KALK – Dig Into The Pre-historic. Se udstillinger, leje udstyr og få hjælp til at finde fossiler i et dybhavskoralrev.
Naturen som kunst

Slotsparken tilhørende Gisselfeld kloster er i dag en romantisk landskabshave, der smukt smelter sammen med den kuperede sydsjællandske natur. I parken findes der mange søer, damme og dæmninger, idet parken er præget af interessen for karpedambrug tilbage i 1500-tallet.

På Sydsjælland ved Faxe finder du Orangeriet Paradehuset som ligger i slotsparken ved Gisselfeld Kloster. Her kan i dag opleves Gisselfelds samling af planter og ligeledes sælges der planter og potter.
Skulle den lille sult eller tørst stille sig, kan man med fordel besøge te-salonen Nattergalen.

Bregentveds Park er anlagt som en barokhave i 1750'erne og udgør 35 hektar overvejende af landskabelig karakter. Tidens mange forskellige ejere har sat sit præg på haven og foruden elementer fra barokken, er der også fra rokokoen og romantikken. Man kan derfor finde både kanal-ø, springvand, sandstensbro og skulpturer. Haven anses som værende en af de mest harmoniske i Danmark.
Feddet har fede oplevelser

Feddet Strand Resort byder på 5-stjernet camping, strand, vandland, glamping og familieferie på Sydsjælland med aktiviteter for børn og voksne.

Guldhest tilbyder turridning på islandske heste i den smukke natur som Feddet har at byde på. Her kan både rides i skoven og ved stranden, hvor de 30 km. ridestier snor sig igennem et smukt og varieret landskab.
Oplev Destination Faxes natur tæt på

Hesede skov ligger ved Gisselfeld og her kan bl.a. Svenskekløften og Paradishaven opleves.

I Faxe Ladeplads findes Strandskoven Sibirien, der som navnet indikerer ligger direkte ned til stranden.

Naturskønt område på ved Faxe på Sydsjælland.

36 km. lang cykelrute, der byder på flot natur og mulighed for fossiljagt.

Naturskøn cykelrute mellem Præstø og Vordingborg.









