Spis på Møn
På Møn findes der alt fra lokale caféer og lokal produceret is til gourmetrestauranter. Gå på opdagelse i de mange dejlige spisesteder her.
Restauranter og hyggelige caféer

Vi er en lokalt forankret restaurant beliggende på Klintholm Havn. Atmosfæren er i top og vi sætter fokus på, at maden skal være velsmagende, men også udfordrende. Vi bruger de bedste råvarer vi kan finde og gør vores ypperste for, at maden afspejler omgivelserne.

Idyllic forest pavilion surrounded by tall trees in a tranquil setting.
Traditional high quality food with a modern twist.

Det er et stort flot lyst lokale med højt til loftet, og en stor terrasse med den skønneste udsigt ud over havet, og med mulighed for at se havnens aktiviteter på nærmeste hold. Restauranten er kun åbent til frokost, hvor der serveres et frokostbord med blandt andet de lækre sildespecialiteter, som de er kendte for.

Historisk miljø, eget bagværk, ro. Hundevenlig, dansk mad, lokalt øl.

Cafe Farø Vad ligger ved en af Danmarks smukkeste kyststrækninger og her kan nydes burgermenuer, lækre sandwich og rottiserie kyllinger. Derudover kan man besøge æbleplantagen, moste æbler og købe skind og uld i diverse former.

I den hyggelige Luffes Gård i Stege på Møn ligger Restaurant Det Gamle Bryghus. Her serveres der god mad lavet på friske råvarer og du finder også et stort udvalg af øl fra det lokale bryggeri.

Oplev frisk mad og udsigt i rolige omgivelser. Perfekt til ferie og kurser.

På Nyord finder du Café Noorbohandelen som byder på lokale retter og forfriskninger. Der sælges i butikken lokale specialiteter og spiritus.
Lokale smagsoplevelser

I 2010 startede de Møn Is på gården, et lille ismejeri, hvor noget af mælken og fløden fra gårdens køer forvandles til den skønneste hjemmelavede is. I 2016 startede Gitte og Benjamin omlægning til økologi. Besætningen og 300 hektar på gården drives i dag økologisk.

Kvalitetsspiritus og hyggelig café. Smagninger, hjemmelavet snacks og is.

I Hårbølle på Vestmøn ligger Hårbølle Mejeri, som producere oste af høj kvalitet med speciale i spanske og franske varianter.

I Askeby på Møn holder Isle of Møn Spirits til, en virksomhed der blev stiftet i 2016 af Sara og Uffe.
Et projekt som til at starte med blot var et eksperiment, der gik ud på om man kunne lave en traditionel gin som udelukkende blev fremstillet på lokale botaniske ingredienser, som vokser naturligt på Møn.

Besøg Bryghuset Møn, bryggeri ved Stege Bugt. Smag øl fra Møn, oplev rundvisning og kig i butikken med Møn vand og sodavand i høj kvalitet.

En lokal specialitet med bid – Nyord sennep bliver dyrket på Nyords marker, uden brug af sprøjtemidler.


