Store naturoplevelser venter, når du kommer til Møn. Med Møns Klint, Nyord og Dark Sky Park, som de absolutte topattraktioner kan den mønske natur imponere hele familien. Her er både plads til at nyde roen og til at give den gas med vilde outdoor aktiviteter.
Vi har en fantastisk natur på Møn, som vi gerne vil passe på. En af de måder, vi kan passe på naturen, er ved at vi alle tænker over vores adfærd, når vi færdes i den. ’Sporløs Færd’ handler om, at færdes i naturen uden af sætte aftryk, hvad enten du færdes i naturen i dagligdagen eller besøger området som gæst.
Møn og de omkringliggende øer; Farø, Bogø og Nyord samt det vand der samler øerne blev i 2017 udnævnt til Danmarks første biosfæreområde af UNESCO. Møn og de omkring liggende øer er et helt særligt sted, hvor der findes helt enestående natur, og hvor de lokale er dygtige til at leve og arbejde bæredygtigt i og med naturen.