Lystfiskeri på Sydsjælland & Møn
Lystfiskeri på Sydsjælland og Møn giver dig adgang til varierede fiskeoplevelser året rundt. Fra kyster og fjorde til åbent hav og brakvand venter der gode chancer for fangst – og endnu bedre grunde til bare at være der.
Klar til en tur ved vandet?
Uanset om du går efter fangsten eller bare roen, er lystfiskeri på Sydsjælland og Møn en oplevelse i sig selv. Her er plads til både begyndere og erfarne – og altid en ny kyst at prøve.
Sydsjælland og Møn er et af Danmarks mest varierede områder for lystfiskeri – ikke mindst på grund af den lange kystlinje, hvor du næsten altid har vand inden for rækkevidde. Her kan du fiske langs åbne kyster med udsigt til horisonten eller finde læ i små bugter, hvor vandet er roligere, og tempoet falder helt ned. Kystfiskeri er nemt at gå til og giver frihed til både korte ture og lange dage, hvor du udforsker nye strækninger undervejs.
Samtidig byder området på fjorde og brakvand, hvor salt og fersk vand mødes og skaber liv under overfladen. Her er naturen tættere, stilheden mere mærkbar og mulighederne mange. Vil du endnu længere ud, åbner fiskeri fra båd og trolling for større områder og dybere vand, hvor jagten på de gode fangster får lidt mere spænding.
Her på siden har vi samlet gåde råd, guides til de bedste fiskespots og links til andre hjemmesider, hvor du kan blive endnu klogere på lystfiskeri på Sydsjælland & Møn.
Find de gode fiskesteder
Nogle steder er bare lidt bedre end andre. På Sydsjælland og Møn finder du både kendte hotspots og mere stille strækninger, hvor du kan have naturen næsten for dig selv.
Det kan være en pynt, en mole eller et lavvandet område med liv under overfladen.

Alt du skal vide om lystfiskeri på Sydsjælland & Møn
Vil du dykke dybere ned i regler, arter og de bedste fiskeområder, er Fishing in Denmark et godt sted at starte. Her finder du viden og inspiration til lystfiskeri i hele landet.
Få styr på fiskeriet i Danmark







