Næstved City
Næstved City har et rigt og livligt handelsliv med mange forretninger, restauranter og cafeer. Bymidten er som skabt til en osetur og med masser af aktiviteter på programmet er der altid en god anledning til at besøge Næstved.

Sydsjællands shoppingcentrum
Næstved City byder på et dynamisk handelsmiljø med et bredt udvalg af butikker, restauranter og caféer. Den charmerende bymidte indbyder til afslappede gåture, og med et varieret udvalg af caféer og hyggelige steder er der altid plads til dem, der foretrækker at nyde stemningen frem for shopping. Hver onsdag og lørdag er Axeltorv vært for torvedage med et spændende udvalg af blomster, frugt og specialiteter. Flere gange om året fejres "City Night" med udvidede åbningstider i byens butikker.
Ved højtider som jul, halloween og påske er Næstved bymidte smukt dekoreret og skaber en særlig atmosfære.
Med over 2.000 gratis parkeringspladser er der god plads til bilen i byen, og hvis de skulle være optaget, er der tre betalingspladser til rådighed.

Aktiviteter og events for alle
Uanset om du har fodboldfeber, den smukkeste sangstemme eller er vinentuasiast, så arrangerer Næstved City stensikkert et event, der er noget lige for dig. I aktivitetskalenderen finder du den fulde liste over spændende arrangementer hele året.
Hver fredag hele sommeren er der musik på Axeltorv, hvor lokale bands sætter den perfekte fredagsstemning og de nærliggende barer og spisesteder sørger for godt til ganen. Derudover kan du tage turen til Næstved og opleve den livlige bymidte uanset om du foretrækker at besøge Kadoh Designmarked, Næver Tell Festival, Familielørdag, Købstadsmarked, Madfestival eller noget helt andet.

Skøjtebane på Axeltorv


Shop 'till you drop
Gå på opdagelse i Næstved Citys skønne butikker herunder eller se den samlede liste her.
Mad og drikke
Find det næste pit stop til enten et godt glas vin, en tapasanretning, en lækker caféburger eller en specialøl herunder, eller se den fulde liste her.
Kultur, kunst og historie i Næstved
Næstved har så meget at byde på. Leder du efter grønne oaser i shopping pausen? eller vil du udforske den kunst og historie der gemmer sig i gaderne?
Find vej
4700 Næstved
Gavnø Slot
BonBon-Land

Skovtårnet ved Camp Adventure

Holmegaard Værk
Næstved City byder på mere end 2.000 gratis p-pladser, der omkranser midtbyen. Her ud over er det altid muligt at få plads på de betalings P-pladser, der er i byen.
Vil du opdateres løbende på arrangementer og initiativer i Næstved City? Følg med på deres Instagram @naestvedcity



















