Sørg for at suge alle naturens indtryk til jer, når I vandrer gennem Sydsjælland & Møn. Med uimodståelig natur – og masser af den – er der nok af vandremuligheder at vælge imellem!
På Møn er i 2022 åbnet en ny vandrerute, der går igennem noget af Danmarks smukkeste natur: Klintekonges Rige. Ruten er 14 km lang og du vil opleve alle de største natur- og kultursights på Høje Møn.
Naturskøn vandrerute, der går gennem det åbne land med levende hegn, kanaler og mindre landeveje og byder på både naturområder og mindre landsbyer. Først på ruten fra Præstø føres du forbi Faksinge Skov, hvorfra ruten går igennem Faksinge by ved at følge den gamle landevej mellem Præstø og Næstved.