På Sydsjælland & Møn kan I tage på afslappet ferie i fantastisk natur med højt til himlen og udsigt til flere millioner stjerner. Her er der masser af campingmuligheder, plads til vandreture i den skønne natur, gode fiskesteder og et hav af aktiviteter både inde og ude.
I den rå og smukke natur ved Møns Klint ligger Camp Møns Klint. En campingplads i fantastiske omgivelser og med mange muligheder! Om du kommer med campingvogn, autocamper, telt, hest, hund eller vil bo i hytte, så er der plads til dig her. Camp Møns Klint ligger i Danmarks første Dark Sky Park, hvor stjernehimlen ses tydeligt på det klare nætter.
Lægårdens Camping i Karise byder på skønne rammer for en hyggelig familieferie med masser af idyl. Campingpladsen ligger i en lille landsby i et naturskønt område og har gode faciliteter. En af disse faciliteter er en Mini Zoo med helt klassiske danske bondegårdsdyr, og så er der selvfølgelig en lille butik og en legeplads med hopppepude.