Smag på Sydsjælland & Møn langs Berlin-København
Leder I efter et lille hyggeligt sted, hvor I kan smage på de lokale råvarer på Sydsjælland & Møn er der utallige muligheder! Herunder har vi lavet en liste med vores bud på nogle af de bedste steder langs ruten Berlin-København.

Slagter Stig - "Støberiet"
I den ene halvdel af forretningen finder du slagterdisken hvor man kan vælge sit kød. I den anden halvdel af forretningen holder Restauranten Støberiet til. Som gæst i Støberiet kan man gå ud og pege på lige præcis den bøf man ønsker at spise, herefter bliver bøffen stegt imens man finder sit tilbehør i restaurantens buffet.

Jonsholm Jordbær
Hos Jonsholm Jordbær kan der i sommermånederne plukkes jordbær, blåbær og ærter. I gårdbutikken kan der også købes kartofler.

Mjødgård Mikrobryggeri
Besøg Mjødgård Mikrobryggeri ved Faxe: oplev mjød med nordiske rødder, deltag i mjødsmagning, og kig forbi gårdbutikken efter mjød og lokale specialiteter.


