Sydsjælland & Møn

Rødvig Kro og Badehotel

Få en autentisk badehoteloplevelse med masser af lys og luft, samt gode muligheder for fantastiske gåture og pause til Verdensarv Stevns 

Rødvig Kro
Foto: Mads Tolstrup

Anderledes og autentisk mødested!

Er I på udkig efter et anderledes og autentisk mødested, bør I prøve Rødvig Kro & Badehotel, der ligger i Rødvig på Stevns – mindre end en times kørsel fra København. Her vil I nemlig møde ægte badehotel-charme - lyse, afdæmpede farver, en helt særlig ro, pejsehygge og et køkken, der gør sit ypperste for at forkæle gæsterne. Her er højt til loftet med plads til at tænke store tanker og til at være kreativ. Her kan I arbejde uforstyrret, så I sikrer optimalt udbytte af jeres møde.

Rødvig Kro drone
Foto: Martin Håkan
Rødvig Kro
Foto: Soeborg Jensen fotografi
Foto: Tage Klee

Fantastiske omgivelser

Rødvig Kro & Badehotel byder på masser af plads – både inde og ude. Med sin beliggenhed ved udspringet af ”Trampestien”, der følger Stevns Klint fra syd til nord, indbyder omgivelserne i den grad til ”walk & talk” med indlagt unik naturoplevelse. I kan også tilføje en ægte badehotelsoplevelse til jeres faglige program og booke den nærliggende sauna, med panoramaudsigt over Østersøen. Rødvig Kro & Badehotel samarbejder også med områdets dygtige guider, som gerne sammensætter en unik tur til jer, hvor I kan blive klogere på hvorfor Stevns Klint i 2014 blev udråbt som UNESCO verdensarv og kom i familie med Operahuset i Sydney og pyramiderne i Giza.

Professionalisme og godt værtskab

For Rødvig Kro & Badehotel er begreber som professionalisme og godt værtskab helt centralt. De mange års erfaring fra branchen har blandt andet lært dem, hvor vigtigt det er, at rammerne er i orden, så I som kunder altid sikres de bedst mulige betingelser for at få noget værdiskabende med hjem. Derfor er support, både i det store og det små, øje for detaljen og den personlige gæsteoplevelse også helt afgørende for værterne, for her er der ingen, der skal føle sig som blot et nummer i rækken!

Kontakt

Rødvig Kro & Badehotel
Østersøvej 8
4673 Rødvig Stevns 
Danmark 
info@roedvigkro.dk
+45 56 50 60 98