Attraktioner - fra klint til klint
"Klint-til-klint-turen" er fyldt med spændende attraktioner, hvor I både kan blive klogere, blive inspireret og få oplevelser, I vil huske.

Vallø Slotspark
Nyd en gåtur eller picnic i den smukke Vallø Slotspark der omgiver Vallø Slot på Stevns.

Stevns Fyrcenter
Stevns Fyr viser vej for både fugle og skibe og er mere end 200 år gammelt. Med 41 meter over havets overflade, er det det højeste punkt på Stevns Klint.

Højerup Gamle Kirke
Den gamle kirke i Højerup ligger på Stevns Klint, og det særlige ved denne kirke er, at den mangler koret som i 1928 styrtede i havet. Kirken kan stadig besøges og er lokation for mange vielser, da den tilbyder en enestående udsigt over Østersøen.

FORT - A Cold War Experience
Oplev FORT - A Cold War Experience på Stevns med underjordiske gange, kanoner og stærke fortællinger fra Den Kolde Krig.

Faxe Ladeplads Miniby & Park
Faxe Ladeplads Miniby & Park er stedet du skal hen, hvis du ønsker at kombinere hyggeligt samvær med familie eller venner med nostalgi. Tag tilbage til starten af 1900-tallet og oplev, hvordan Faxe Ladeplads så ud for ca. 100 år siden i målestok 1:10.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø
I Thorvaldsen Samlingen på Nysø oplever I de enestående kunstværker, som Thorvaldsen udførte, mens boede på Nysø Gods.

Kalvehave Labyrintpark
Kalvehave Labyrintpark byder på otte labyrinter og sjove familieoplevelser på Sydsjælland. Gå på opdagelse og test jeres stedsans.

Thorsvang - Danmarks Samlermuseum
Thorsvang Samlermuseum på Møn er skabt af Henrik, som har samlet på ting hele sit liv. I dag er det en meget unik samling - som vises frem på museet.

Liselund Lystslot og Romantiske Have
Det lille miniatureslot ligger i havens lysning og vidner om adelsparret de la Calmettes kærlighed til hinanden, til kunsten og til tidens tanker. Antoine de la Calmette byggede slottet i 1792 og opkaldte det efter hans højtelskede hustru Lisa. Her kunne de dyrke deres kærlighed i tæt pagt med naturen. Omkring slottet ligger den bedst bevarede romantiske have i Danmark. Her falder en ro, når man træder ind, og idyllen bliver toppet med ænder, åkander og romantikkens ordnede vildskab.

GeoCenter Møns Klint
Længst ude mod et af Danmarks smukkeste naturfænomener, Møns Klint, der også er UNESCO Verdensarv, ligger GeoCenteret af samme navn. Et oplevelsescenter der fortæller om Danmarks fødsel, og hvordan det bl.a. skete netop her hvor vi står.

